Muskel energiteknik (MET)
Jeg arbejder med ledfrigørelse, og både med stimulering og afspænding af musklerne. Vejrtrækning og udstrækning er også vigtige elementer i min behandling.
Hvad er muskel energiteknik
Muskel Energiteknik er en behandlingsteknik som har til hensigt at normalisere musklens spændingstilstand og længde, og dermed øge fleksibiliteten og bevægeligheden. Behandlingen udføres ved et samarbejde mellem dig og massøren; hvor du hjælper til med at spænde musklerne, bevæge dig og aktivt bruge din vejrtrækning, mens massøren strækker, og du spænder imod i nogle sekunder, slapper af, hvorefter massøren strækker yderligere.
Bygger på viden om sansenerverne
Overordnet bevirker MET, at musklen kommer til at slappe af, således at massøren kan komme dybere ned i vævet, og musklen bliver nemmere at behandle. Teknikken bygger på en viden om, hvordan vores sansenerver konstant sender informationer fra muskler og led til centralnervesystemet, således at vi kan holde balancen og mærke hvordan vores kropsdele er placeret i forhold til hinanden, uden at vi behøver at kigge på dem. Effekten af MET er, at den udspænder muskler og fasciaerne (bindevævshinderne) omkring musklerne, den genetablerer bevægelighed og regulerer musklernes spændingstilstand. Endelig kan den mobilisere led, hvis funktion begrænses af spændte muskler.
Myofascial release (MFR)
Jeg arbejder med ledfrigørelse, og både med stimulering og afspænding af musklerne. Vejrtrækning og udstrækning er også vigtige elementer i min behandling.
Hvad er myofascial release
Er en behandlingsteknik, som har til formål at få de bindevævshinder, der omslutter og adskiller musklerne, også kaldet fasciaer, til at genfinde deres naturlige længde og spændingstilstand.
Alle fascia er i kontakt med de omgivende fascia. Det vil sige, at fasciaerne tilsammen danner et net af bindevæv som forbinder hele kroppen. På grund af den indbyrdes forbundenhed sendes der træk og spændinger fra en muskelgruppe til en anden. Derfor er hinderne ofte også spændte når musklerne er det – og omvendt.
Arbejder med bindevævet
Bindevævshinderne indeholder nerver og kar, der blandt andet sørger for at forsyne musklerne med næring. Hvis bindevævshinderne er stramme, bliver passagen til musklerne mere snæver, og kan forstyrre transporten af væske og nerveimpulser til musklerne.
Behandlingen udføres med et blidt og vedvarende stræk af huden, og med den hensigt at strække bindevævet lag på lag. Den generelle effekt ved MFR er, at du opnår en generel afspænding og varmefornemmelse i kroppen, fordi teknikken påvirker til øget endorfinudskillelse, som er kroppens eget lykkehormon. Derved fremmes en tilstand af velvære. Både under og efter MFR behandlingen, kan du føle, at du kommer i en slags vågen/sovende tilstand, med en nedsat aktivitet i det sympatiske nervesystem, dvs. den del af centralnervesystemet, der instinktivt sætter kroppen i stand til at klare en akut belastning (flygt/kæmp); f.eks. aktiveres det sympatiske nervesystem ved angst, stress og fysiske belastninger.
Soft tissue release (STR)
Jeg arbejder med ledfrigørelse, og både med stimulering og afspænding af musklerne. Vejrtrækning og udstrækning er også vigtige elementer i min behandling.
Hvad er soft tissue release
Er en behandlingsteknik, hvor der lægges pres på en muskel i forkortet tilstand, hvorefter kropsdelen, f.eks. armen, bevæges af massøren, hvorved musklerne og fascierne (bindevævshinderne) udstrækkes.
Behandlingen kan nedbryde arvæv (også kaldet adhærencer), der bl.a. kan opstå som følge af muskelskader som f.eks. en fibersprængning, vedvarende høj muskelspænding (f.eks. som følge af stress) eller pga. af hård træning, hvor der forekommer mikrobristninger i muskler og bindevæv. Væv, som ligger tæt op ad hinanden under den efterfølgende opheling, kan komme til at klistre sammen og danne tværbindinger, hvilket kan give nedsat bevægelighed.
Reetabler muskler og bindevæv
Teknikken anvendes til at reetablere musklernes og bindevævshindernes (fasciernes) bevægelighed ved at bryde evt. tværbindinger opstået som følge af helingsprocessen.
Triggerpunkt
Jeg arbejder med ledfrigørelse, og både med stimulering og afspænding af musklerne. Vejrtrækning og udstrækning er også vigtige elementer i min behandling.
Hvad er et triggerpunkt
Et triggerpunkt er en lille, meget spændt samling af muskelfibre, som ofte provokerer en udstrålende ømhed. Det føles som en meget lille knude, det er ømt, og når man trykker på det, kan det fremkalde smerte og indskrænke bevægelsesfriheden. Triggerpunktet kan opstå ved for eksempel overbelastning, ensidigt gentaget arbejde, uhensigtsmæssige arbejdsstilling(er) og/eller stress.
En muskel der er påvirket af et aktivt triggerpunkt er smertefuld under bevægelse og har nedsat bevægelighed, samt i nogle tilfælde også nedsat styrke og udholdenhed.
Triggerpunkts behandling
Et latent triggerpunkt fremkalder en forskudt reflekssmerte. Disse triggerpunkter kan med tiden udvikle sig til et aktive triggerpunkter ved forkert belastning af kroppen.
Triggerpunktbehandling foregår ved, at massøren med en finger berører triggerpunktet og øger trykket indtil der mødes en barriere. Her fastholder massøren trykket, indtil der mærkes at der løsnes op i vævet.
Behandling af persondata
Tavshedspligt og journalføring i henhold til dataloven
Som Registreret Alternativ Behandler har jeg tavshedspligt samt er forpligtet til at føre journal. Journalen indeholder generelle stamoplysninger og beskrivelse af behandlinger.
Samtykkeerklæring
Ved første behandling bliver du bedt om at underskrive en samtykkeerklæring, hvorved du giver dit samtykke til, at Mosegaard`s Massage opbevarer nødvendige personlige oplysninger om dig i en journal. Oplysningerne anvendes udelukkende i forbindelse med den behandling, der iværksættes.
Du har til enhver tid har ret til indsigt i journalen. Journalen slettes senest 5 år efter sidste behandlingsdato.
I fald du ønsker at tilbagekalde samtykkeerklæringen vil dine personlige oplysninger blive slettet eller anonymiseret.